Kattens – nu er den gal igen!

Print Friendly, PDF & Email

Katte på Virumgaard er lig med indekatte!

Katte på Virumgaard er lig med indekatte!

Nogen kunne mistænke os for ikke at ville husdyr. Intet kunne være mere forkert! Tværtimod. Husdyr er i høj grad til glæde for rigtigt mange beboere!

For nogle måneder siden skrev vi på hjemmesiden om de problemer, som nogle få uansvarlige hundeejere skabte for de mange ved at lade deres hunde løbe løse samt undlade at fjerne hundenes efterladenskaber. Og vi har fulgt op på det.

Enkelte har måttet skille sig af med deres hunde, og andre har fået afslag på at genanskaffe hunde. Om dét har hjulpet, eller om det er et tilfælde, ved vi ikke, men vi har i hvert fald modtaget færre klager – også selvom man stadig alt for ofte ser efterladte hundelorte på stierne!

Men alt i alt tror vi på, at flere hundeejere er opmærksomme på, at de få let kan ødelægge det for de mange.

Samme erkendelse så vi meget gerne hos mange katteejere.

Flere og flere beboere føler sig meget generet af katte, der benytter lejligheden til at smutte ind gennem åbne døre og vinduer – vel at mærke hos andre beboere end dem, der ejer kattene.

Det er en uskik
, og vi minder alle katteejere om, at reglerne tilsiger, at katte på Virumgaard er lig med indekatte! Også selvom man sagtens kan argumentere for, at det strider mod kattenes natur.

Det er sikkert rigtigt, men det er nu en gang de regler, beboerne selv har besluttet, da husdyrhold for år tilbage blev muligt på Virumgaard.

Og vi bor tæt! Og derfor er vi nødt til at tage hensyn til hinanden.

Så, kære katteejer: Tænk på dine naboer og genboer, hold din kat inde – eller lad være med at holde kat!

Udgivet i Nyt fra Afdelingsbestyrelsen