Seneste nyt om lamper – møde og COWI-rapport

Print Friendly, PDF & Email

Som det fremgår andetsteds her på hjemmesiden, har vi ikke informeret om nyt siden oktober 2018!

Hvorfor?

Af den simple grund, at det ikke har været muligt at komme i dialog med kommunen – hverken for LAB, DAB eller Afdelingsbestyrelsen. Vi har reelt intet hørt nyt siden medio december 2018!

Bortset fra en besked om, at kommunen overvejede sagen!

Vi fik i øvrigt heller ingen information om, at man ville nedtage prøvelamperne!

I midten af december fik vi en skriftlig invitation til møde den 30/1 – men uden oplysning om, at invitationen var sendt til alle beboere. Det fortalte en venlig beboer os.

For en uge siden fortalte en beboer, at konsulentfirmaet COWI havde udarbejdet en rapport om de nye lamper. En rapport, som vi ikke har modtaget.

Nu har vi – fra endnu en beboer – modtaget en kopi af rapporten, som du kan se her, og som vi absolut vil anbefale, at du læser.

Ikke særligt overraskende, men alligevel særdeles glædeligt, understøtter rapporten på alle væsentlige områder præcis de indsigelser, der er kommet fra LAB Virumgaard, fra Grundejerforeningen, fra enkelte øvrige boligafdelinger samt fra individuelle beboere!!!

Vi vil kraftigt anbefale, at alle beboere – der interesserer sig for de nye lamper – deltager på mødet og støtter de ændringer, der er nødvendige for, at alle beboere kan leve fornuftigt med den nye belysning.

Mødet afholdes torsdag den 30. januar, kl. 18.00 på Rådhuset i Kommunalbestyrelsens spisestue på 5. sal.

Venlig Hilsen

Afdelingsbestyrelsen

Udgivet i Nyt fra Afdelingsbestyrelsen