Tilfredshedsundersøgelsen

Print Friendly, PDF & Email

I 2016 gennemførte vi en tilfredshedsundersøgelse, og vi var naturligvis meget glade for den generelt meget positive tilbagemelding fra beboerne.

Undersøgelses resultaterne er tidligere sendt ud og findes her på hjemmesiden.

De fleste af tilbagemeldingerne har vi siden arbejdet videre med – også selvom nogle af dem måske kræver mere tid og måske flere penge.
Så her får du et lille overblik over, hvad vi arbejder med:

  • Mange beboere efterlyser mere tidssvarende køkkener. Og selvom den enkelte beboer jo selv kan træffe beslutning om et nyt køkken – via råderetten og finansieret via huslejen – så har vi alligevel sikret, at vi skifter så mange køkkener, som vi har økonomi til. Udskiftningen sker ved fraflytning som en del af istandsættelsen af boligen. Men det gælder altså ikke alle boliger.
  • Den nævnte råderet, kan være lidt svær at gennemskue. Vi arbejder på en mere ligetil information. Går du i tanker om forbedringer i boligen, der omfatter udskiftninger eller konstruktiv ændringer i boligen, skal du altid kontakte Ejendomskontoret for råd og vejledning – og godkendelse.
  • Også badeværelserne forsøger vi at finde penge til at forbedre lidt. F.eks. ved at sikre, at installationerne er forberedt til installering af vaske- og opvaskemaskine. Og EL stik til tandbørsten m.m.
  • Vi arbejder også med at forbedre og udbygge både information og service fra Ejendomskontoret – primært via de digitale medier. Eksempelvist indførte vi jo allerede for nogle år siden muligheden for at bestille vasketider m.m. via sin mobiltelefon. Og mere og mere information vil komme ud via de digitale medier.
  • Også kommunikationen mellem bestyrelsen og beboerne vil gradvist blive mere og mere digital.
  • Ejendomskontoret har fået tilført flere ressourcer, og organisationen ændres gradvist. Senest er medarbejderne begyndt at arbejde i mindre teams med mere veldefinerede ansvarsområder.

Vi takker igen alle beboere for de mange konstruktive og positive tilbagemeldinger og forslag i tilfredshedsundersøgelsen.

Venlig hilsen
Afdelingsbestyrelsen

Udgivet i Nyt fra Afdelingsbestyrelsen