Kære beboer i Lyngby almennyttige Boligselskab (LAB)
Efter aftale med LAB og Boligorganisationen SAMVIRKE flytter lokalkontorets beboerservice-medarbejdere ind til DABs hovedkontor på Frederiksberg.
Det betyder, at du fremover skal henvende dig på DABs hovedkontor, hvis du ønsker personlig betjening.
I dag foregår langt de fleste beboerhenvendelser via telefon, dabbolig.dk eller e-mail. Derfor får ændringerne kun betydning for de få beboere, der ønsker at henvende sig personligt.
Sikrer et fortsat højt serviceniveau
DABs Servicecenter håndterer i forvejen de fleste opgaver for beboerne i LAB. Ved at samle medarbejderne på ét kontor sikrer vi en bedre og mere ensartet beboerservice samt et højt serviceniveau, når der er sygdom, ferie og spidsbelastning. Derudover er vi i stand til at fastholde de lange åbningstider.
Medarbejderne i Servicecenteret kan nemt og hurtigt svare på de fleste spørgsmål uden at skulle viderestille dit opkald. Det betyder, at du oplever kortere ventetid på telefonen og en kortere vej til den information, du søger.
DABs Servicecenter
Åbent mandag-fredag 9.30-15.00
Telefon: 77 32 00 00, tast 1
E-mail: servicecenter@dabbolig.dk
Med venlig hilsen
Dennis M. Christensen
Udlejningschef Beboerservice