Genoptagelse af køkkenmoderniseringer over den kollektive råderet

Tusind tak til alle beboere, der deltog i det ekstraordinære afdelingsmøde den 13. maj 2025. Det var en god og konstruktiv aften hvor det blev besluttet at genoptage de kollektive råderetsordninger for køkken og bad.

I første omgang er det kun køkkenmoderniseringer der vil blive foretaget da vi fortsat afventer at det kommunale tilsyn godkender ordningen for modernisering af badeværelser.

Hvad sker der nu?

🔹 Ønsker du nyt køkken eller badeværelse?
Du kan allerede nu henvende dig til ejendomskontoret, hvis du ønsker at komme i betragtning til at få moderniseret køkken eller bad. Her vil du blive skrevet på en liste over intereserede beboere.

🔹 Lodtrækning for køkkenmoderniseringer
Mandag den 2. juni 2025 vil afdelingsbestyrelsen foretage en lodtrækning blandt de beboere, der har tilkendegivet interesse for køkkenmodernisering. Denne lodtrækning vil danne grundlag for en venteliste, der afgør rækkefølgen på moderniseringerne.
👉 OBS: Henvendelser efter 2. juni placeres nederst på ventelisten.

🔹 Lodtrækning for badmoderniseringer
En tilsvarende lodtrækning vil blive arrangeret, når ordningen for badmodernisering er godkendt af kommunen. Datoen for denne lodtrækning vil blive meldt ud her på hjemmesiden mindst 14 dage før den finder sted.

Med venlig hilsen
Afdelingsbestyrelsen

Relaterede nyheder...

Modtag nyheder på e-mail

Indtast din e-mail adresse og få besked, når der er nye indlæg i seneste nyt.