Ny SMS-løsning til Virumgaard

smsEjendomskontoret har fremover mulighed for at sende sms-beskeder til beboerne. Sms-beskeden er en service fra ejendomskontoret til dig – og det er meningen, at den skal gøre dit liv lidt nemmere.

Du vil derfor modtage en sms fra ejendomskontoret, hvis:

  • vi bliver nødt til at lukke for vandet i en periode
  • antennesignalet går
  • vasketiderne ændres
  • vi vil minde dig om, at du får håndværkerbesøg
  • din håndværker bliver væsentligt forsinket
  • der sker andet, vi finder det relevant at orientere dig om

De mobilnumre, der er tilmeldt din adresse, er automatisk tilmeldt løsningen, da sy-stemet vi gør brug af, trækker fra en database over alle registrerede mobilnumre i Danmark.

Men, har du fastnettelefon, mobil med taletidskort, hemmeligt nummer eller firmabe-talt mobil, kan vi ikke automatisk sende dig en sms.

Nemt at melde til og fra

Du kan dog nemt selv tilmelde dig via Lyngby almennyttige Boligselskabs hjemmeside på www.dabbolig.dk/lyngby. Er dit nummer tilmeldt sms-servicen og ønsker du IKKE at modtage en sms, så kan du også nemt afmelde dig ved via linket på Lyngby almennyttige Boligselskabs hjemmeside. Det er også her, du kan vælge, om du hel-lere vil modtage beskeden via e-mail eller om du ønsker begge dele. Fortryder du, at du har frameldt dig servicen, kan du på et senere tidspunkt blot tilmelde dig igen via hjemmesiden.

Det er ikke muligt at besvare indkomne sms-beskeder. Du skal fortsat kontakte ejendomskontoret indenfor åbningstiden, hvis du ønsker personlig betjening.

Med venlig hilsen
Ejendomskontoret

Relaterede nyheder...

Modtag nyheder pr. e-mail

Indtast din e-mail adresse og få besked, når der er nye indlæg i seneste nyt.