Resultat af beboerundersøgelse

Beboerundersøgelsen der blev udført i 2025 giver et værdifuldt indblik i beboernes tilfredshed med boligerne og livet i boligafdelingen. Overordnet er vi i bestyrelsen utroligt glade at undersøgelsen viser, at langt størstedelen af beboerne er tilfredse med deres bolig – hele 84 % angiver samlet set tilfredshed, og kun få er utilfredse.

Der er særlig stor tilfredshed med boligernes størrelse og indretning, de grønne områder samt trygheden i boligafdelingen, hvor hele 98 % føler sig trygge i hverdagen. Beboerne udtrykker også generel tilfredshed med ejendomskontorets service og naboskabet i afdelingen.

Undersøgelsen peger samtidig på en række områder, der kræver øget opmærksomhed. Flere beboere er utilfredse med køkken, badeværelse, vedligeholdelsesstand og indeklima, og utilfredsheden på disse områder er steget sammenlignet med beboerundersøgelsen fra 2016. Resultaterne viser også, at yngre beboere generelt er mindre tilfredse end beboere over 60 år, hvilket kan hænge sammen med forskellige forventninger til boligens standard og indretning.

Resultaterne fra beboerundersøgelsen danner et vigtigt grundlag for afdelingsbestyrelsens videre arbejde med at udvikle og fremtidssikre Virumgaard. På afdelingsmødet torsdag den 19. februar vil bestyrelsen gennemgå udpluk af rapporten, og der vil være mulighed for at stille spørgsmål og komme med bemærkninger.

📄 Den fulde rapport kan ses her:
Beboerundersøgelse

Relaterede nyheder...

Modtag nyheder på e-mail

Indtast din e-mail adresse og få besked, når der er nye indlæg i seneste nyt.